Flere og flere i vesten er ved at få øjnene op for Ayurveda og dens mange gavnlige virkninger og det er der en rigtig god grund til. Det mere end 5000 år gamle sundhedssystem fra Indien indeholder nemlig en helt unik viden om helbredelse og forebyggelse af sygdom, der udelukkende baserer sig på naturlige metoder og som har til formål at skabe balance i krop, sind og sjæl.
Af Mette Westerholt, www.ayus.dk
Ayurveda betyder direkte oversat – livets videnskab (ayus betyder liv, veda betyder viden) og kaldes i daglig tale for yogaens ”sister science”. Både yoga og Ayurveda har deres oprindelse i de gamle indiske skrifter, vedaerne, lige som de også har samme mål; heling, helbredelse, spirituel udvikling og frihed fra ’lidelse’.
Fra oldindiske vismænd til moderne forskning
Når nu Ayurveda er så ”ældgammel”, kan vi da overhovedet bruge det til noget i dagens moderne samfund? Det korte svar er ja. For selvom den ayurvediske viden stammer fra oldindiske vismænd og seere, som har haft en intuitiv indsigt i menneskelig sundhed og hvordan vi synkroniseres med naturen, er det på ingen måde forældet. Tværtimod! De klassiske ayurvediske teksters flere tusinde år gamle indhold er i dag understøttet af adskillige videnskabelige studier ved universiteter og forskningscentre over hele verden. Det er som en ring der sluttes, når den ayurvediske viden, som er opstået for tusinder af år siden, i dag kan underbygges – og er blevet delvist underbygget af moderne videnskabelig forskning. Derudover lever vi i en tid, hvor vi har bevæget os længere og længere væk fra naturen, væk fra vores rødder. Hvor vi dagligt bliver udsat for så mange indtryk og stimuli, at det kan være svært at mærke os selv, vores dybere lag, mærke hvad vi har brug for og her kan Ayurveda være en rigtig god hjælp.
Kontakten til naturen
Ayurveda tager udgangspunkt i naturens rytme, årstidernes skiften, døgnets timer og ikke mindst vores iboende natur. Måske er det netop derfor, at Ayurveda i dag oplever en sand renæssance. Fordi vi som mennesker har bevæget os længere og længere væk fra naturen og stadigt flere higer efter at genfinde kontakten indadtil og genskabe en dybere kontakt til naturen. Ayurveda har øje for vores naturlige tendens til ubalancer og har til hensigt at genskabe vores forbindelse indadtil. Så vi igen kan mærke os selv, mærke vores inderste essens, så vi kan begynde at træffe de, for os, ”rigtige” valg, gøre de ting og drage den omsorg for os selv, som vi har brug for. Så vores iboende selvreparations-mekanismer kan blive aktiveret og vi kan hele os selv. For vi er en del af naturen, vi bærer naturen i os, og Ayurveda kan være et redskab til bedre at forstå denne indre natur vi består af, forstå os selv.
De ayurvediske terapiformer
De ayurvediske forebyggelses- og behandlingsmetoder dækker et bredt sundhedsområde som almen medicin, fysiologi, anatomi, kirurgi, patologi, farmakologi, psykiatri, foryngelse, pædiatri og ernæringslære. Behandlings- og terapiformerne er mange, eksempelvis kan nævnes kost, livsstil, urter, krydderier, lydterapi, olier, æteriske olier, yoga og meditation – alle uden negative bivirkninger, hvis det anvendes korrekt. Ayurveda er dog ikke et kvikfix, mere en investering du kan gøre i dig selv og dit liv og vi skal huske på, at ethvert lille skridt i retning af mere sundhed for krop, sind og sjæl tæller.
De tre ayurvediske typer
Et vigtigt begreb inden for Ayurveda er de tre kropstyper (“doshaer”) kaldet Vata, Pitta og Kapha. De kan bedst beskrives som tre grundlæggende livsenergier, der findes overalt i kroppen; i hver en celle, organ og væv. Alle tre doshaer er altid til stede hos os alle, men forekommer i forskellige konstellationer fra person til person. En helt central teori indenfor ayurvedisk medicin er, at sundhed eksisterer, når der er balance imellem de tre doshaer Vata, Pitta og Kapha. Omvendt, når doshaerne er ude af balance, giver de anledning til specifikke fysiske- og mentale symptomer. Typisk vil du være domineret af én eller to af doshaerne, som bestemmer din unikke ayurvediske type. Det betyder, at vi ikke alle sammen er ens ifølge Ayurveda. Derfor skal vi heller ikke alle spise den samme slags kost eller praktisere den samme levestil. Vi skal derimod tilpasse vores kost, motion, daglige rutiner og livsstil efter vores unikke, ayurvediske fordøjelses- og kropstype.
Vata
Vata dosha er karakteriseret ved bevægelse, kommunikation og transport og styrer bl.a. vejrtrækningen, nervesystemet og blodcirkulationen. Mennesker, der er domineret af Vata, bevæger sig, taler og tænker hurtigt. Deres krop er typisk spinkel, let og med tyndt hår og tydelige knogler. Vata personers sind kan være omskifteligt og rastløst. Når de er i balance, er Vata personer inspirerende, entusiastiske, energiske og kreative. Ude af balance kan Vata vise sig ved søvnbesvær, stress, bekymring og angst samt fysiske symptomer som oppustethed, ledsmerter, tør hud og forstoppelse.
Pitta
Pitta dosha er karakteriseret ved transformation og varme og styrer bl.a. stofskiftet samt fordøjelsen. Mennesker, der er domineret af Pitta dosha, er typisk varme, intense og skarpe. Deres krop er almindelig eller atletisk af bygning og huden er generelt varm og lettere olieret. Pitta personer er ofte beslutsomme og handlekraftige. Når de er i balance, er Pitta personer fremragende ledere og ildsjæle, de er målrettede og har meget energi. Ude af balance kan Pitta vise sig ved irritation, vrede og overdreven kompetitiv adfærd samt fysiske symptomer som inflammation, halsbrand og følelsesmæssig stress.
Kapha
Kapha dosha er karakteriseret ved tyngde, stabilitet og soliditet og står for kroppens faste strukturer som knogler, væv og hud samt sørger for at ”smøre” kroppen. Mennesker, der er domineret af Kapha dosha, er typisk rare, loyale, afslappede og tryghedssøgende. Deres krop er kraftigere bygget, fyldig med blød hud og tykt hår. Huden er ofte olieret. Når Kapha personer er i balance, er de tilgivende, kærlige, medfølende og modige. Ude af balance kan Kapha vise sig som tunghed, dovenskab, grådighed og stagnation samt fysiske symptomer som forstoppelse, depression, træthed og vægtøgning.
Det er vigtigt at slå fast, at ingen dosha er bedre end andre. Alle doshaer rummer både styrker og svagheder og har en ubalanceret og en balanceret side. Du kan finde frem til din Ayurvediske type ved at tage en Ayurveda type test eller ved at kontakte en ayurvedisk behandler, der kan gå mere i dybden med din unikke krops- og fordøjelsestype. En ayurveda test indikerer, hvor din naturlige tendens til ubalancer er lige nu. Det kan være en god idé at tage en ayurveda type test med jævne mellemrum, for din dosha-konstitution kan godt ændre sig alt efter de ydre omstændigheder og hvordan du har det.
Mette Westerholt er uddannet kandidat i humanbiologi fra Københavns Universitet og har tidligere arbejdet inden for natur- og sundhedsvidenskabelig forskning. Hun elsker at nørde helt ned på celle- og DNA niveau, men den største mening finder hun, når hun slipper sin naturvidenskabelige hjerne og overgiver sig og hengiver sig til alt det, der ikke kan forklares. Til det subtile, det sjælelige, det spirituelle. Se mere på www.ayus.dk
Referencer:
- K. Sharma and B. Dash (Eds. and Trans.): Caraka Samhita (Caraka Samhita Vol. 1,2,3,4,5,6 and 7). Chowkhamba Press, Varanasi, India: Chowkhamba Sanskrit Series (1988), Vol. XCIV.
- Sebastian Pole. 2013. Ayurvedic Medicine, The Principles of Traditional Practice. Churchill Livingstone, Elsevier.
