Lær her 6 spirituelle veje til et langt liv. I østlige filosofiske systemer som buddhisme, taoisme og de vediske traditioner i Indien ses et langt liv som et meningsfuldt mål i et åndeligt liv.
Vi har med rette fået et omdømme af at være et samfund besat af ungdom. Vi kæmper mod at miste vores gode udseende og evner – og de sanselige nydelser, der ledsager dem. Men i østlige filosofiske systemer som buddhisme, taoisme og de vediske traditioner i Indien ses et langt liv som et meningsfuldt mål i et åndeligt liv. For eksempel mener taoister, at du ikke kan have en stærk ånd uden en stærk krop. Når det fysiske velbefindende lider, lider det åndelige velbefindende også.
Det at holde sig i den bedst mulige form giver os mere tid og energi til at nå åndelig oplysning og opfylde livets mission. De to mål afhænger af et fysisk legeme, der bevarer sin ungdommelige kapacitet så længe som muligt. Man kan sammenligne kroppen med en bil: Jeg er ikke forelsket i min bil, men jeg tager mig af den, så den fungerer efter hensigten og kan bringe mig derhen, hvor jeg skal.
Jo længere kroppen tjener sjælen på denne måde, jo mere kan vi opnå. Oplysning, eller at perfektionere sig selv, er en stor opgave. Målet er at leve et langt liv, fordi det tager lang tid at perfektionere sig selv. Det endelige åndelige formål med at leve længe er at afspejle det guddommelige. På denne baggrund er det at kæmpe mod alderen hverken forgæves eller egoistisk: Det er et ædelt og helligt mål, som tjener den spirituelle udvikling af selvet samt verden.
I østlige traditioner er medicinen forankret i åndelighed. Derfor tilbyder både traditionel kinesisk medicin, tibetansk medicin og ayurveda alle sammen mangesidede opskrifter på et langt liv. Selvom teknikkerne varierer, er der seks fælles kendetegn for ungdommelighed i enhver alder: energi, fred i sindet, bevidsthed, harmoni, stabilitet og smidighed. Læs videre og find ud af, hvordan du kan dyrke disse i dit liv.
Læs hele artiklen her: 6 spirituelle veje til et langt liv
Læs også artiklen Meditation for sundhedens skyld