Jeg rister med ørerne – og hviler i mig selv
Jette Torp er med årene blevet bedre til at være autentisk og tro mod sig selv – og dermed er hun på en måde blevet forandret, selvom hun stadig er den samme. Og så er hun noget af en kaffesøster med egen rister, der samler på egne fejlantagelser.
Af Dorte J. Thorsen – Foto Lisbeth Holten
Jette Torp kom til verden en decemberdag i 1964 på Frederiksberg, og de første seks år af sit liv boede hun i københavnsområdet. Men så gik turen tilbage til Jylland, hvor begge forældrene oprindeligt er fra – og hun voksede op i Ry, byen ved Silkeborg, som de fleste forbinder med Himmelbjerget og kanoture på Gudenåen.
Mod skal der til
”Altså indtil for nylig. For i februar skete det forfærdelige angreb, hvor fire drenge smed en brandbombe mod en femte dreng. De gik alle fem på den selvsamme skole i Ry, hvor jeg har gået, og pludselig forbindes min hjemby også med andet end udflugter og smuk natur. Det er lidt mærkeligt og minder mig om dengang under Muhammed-krisen, hvor jeg var med på det sidste hold af danskere, der nåede på dykkerferie til Egypten, inden Udenrigsministeriet stoppede rejserne. Mens vi var dernede, sagde vi ikke til nogen, at vi var danske – og der var heller ingen danske flag uden for hotellet. Til gengæld var nyhederne fulde af historier om Muhammed-tegningerne. Det var meget mærkeligt ikke stolt og åbent at kunne stå ved, at man var dansker. For det plejer man jo at kunne,” fortæller Jette Torp, der derimod ikke følte sig særligt bange på noget tidspunkt.
Hun går også ind til livet med en stor portion mod og indlevelsesevne og vil gerne helt ind i maskinrummet, uanset om det drejer sig om privatlivet eller arbejdet. ”Jeg vil ind og mærke på, hvordan verden hænger sammen, hvordan tingene fungerer,” slår hun fast og siger, at det også handler om nysgerrighed.
”Jeg har en stor lyst til at finde ud af, hvordan noget hænger sammen, eller hvorfor noget eller nogen fungerer, som de gør – eller ikke gør,” siger hun og fortæller, at nysgerrigheden har det bedst i selskab med overskud.
”Så hvis jeg er i en periode, hvor jeg hænger lidt i bremsen af den ene eller anden grund, så går det ofte ud over nysgerrigheden. Omvendt kan dette at sætte sig for at undersøge noget også nogle gange give mig den energi, som jeg måske netop gik og manglede noget af,” fortæller hun og fortsætter:
”For det gode ved at være nysgerrig er, at man udfordrer sig selv og sin hjerne. Man udfordrer sin forudindtagethed og sit mod. Det giver mig oftest glæde, energi og tilfredsstillelse, selvom al denne undersøgen og prøven nye ting af en gang imellem også bliver lidt for meget og en overspringshandling, fordi man reelt ikke kan finde ud af at sidde på sin flade og tage det helt stille og roligt.”
Men det handler også om at gøre sig umage. ”Jeg skal så bare lære at huske ikke at forvente, at omgivelserne også gør det 100 procent. For det gør de ikke hver gang,” siger hun.
Musik og integritet
Jette Torp er uddannet fra Musikkonservatoriet i Aarhus i 1988 og fik hurtigt job – og børn. Hele tre børn kom til, mens hun var i sine 20’ere, så der var fuld drøn på fra start af i hendes voksne liv. Ret hurtigt fik hun også nogle shows op at stå, fordi hun simpelthen altid har kunnet noget med at underholde.
”Men alligevel turde jeg ikke stole nok på mig selv og min kunstneriske integritet til at starte med. I stedet lavede jeg nogle andre shows, og det var med til at bryde isen og give mig et navn, som gør, at den danske befolkning – i hvert fald dem, der er 40 plus – kender mig, og også kommer for at høre mig spille, når jeg optræder. Så nej, man skal aldrig underkende værdien af at være et kendt navn,” slår hun fast og griner, da hun bliver spurgt til, hvor ofte folk nævner Finn Nørbygaards navn, når de taler med hende.
”Det var langt mere for 15 år siden, og dengang kunne jeg også blive irriteret over det, indtil jeg en dag sagde til mig selv: Slap lige af, moster Torp, det er også en del af din historie. For det er det jo,” siger hun og fortæller, at hun nu er der, hvor hun musikalsk gerne vil være – og har villet være hele tiden.
Jette Torps egen musik, som hun selv komponerer og spiller, er en blanding af pop, viser og lidt jazz. På amerikansk hedder det folk. Men det kan ikke oversættes direkte til dansk. For så bliver det folkemusik, og det er noget ganske andet.
”Det vigtigste er også, at jeg er der, hvor jeg gerne vil være – og at der egentligt ikke er så meget på spil længere. Før i tiden var jeg nemlig meget optaget af at please publikum og give dem det, som jeg troede, at de ville have. Men i dag er det dejligt bare at kunne træde ind på en scene og i stedet tænke på, hvad jeg vil give publikum. Det giver en helt anden ro og et helt andet nærvær,” siger hun og fortsætter:
”Men selvfølgelig er det stadig dejligt, når nogen klapper og den slags. Men jeg hviler bare i mig selv på en anden måde nu.”
Apropos det med at klappe og få ros, så opfordrer Jette Torp til, at vi alle bliver bedre til at rose og måske også klappe ad hinanden på landets arbejdspladser, også kontorer og andre steder, hvor det ellers ikke er normalt at give sit bifald åbenlyst til kende.
”Men der er noget sundt i at få respons direkte. På scenen – som jo er mit arbejde – bliver responsen så forstørret, da der altid er kontant afregning, men det er slet ikke lige så tydeligt i mange andre brancher, og det er synd. For vi har alle brug for at få at vide, at vi er påskønnede, og at vores indsats gør en forskel,” mener hun.
Generationerne
Fire mennesker, der i hvert fald ved, at de er påskønnede i hendes verden, er Jette Torps tre børn og mor. Moderen bor i Ry, mens de to ældste børn bor i København – og den yngste lige er taget et år til Australien.
”Jeg sad for mig selv i et stille øjeblik to dage, inden han skulle rejse, og tænkte over, at lige om lidt så bliver mit liv noget helt andet. For så kommer han ikke bare lige ind ad døren. Så er han helt ovre på den anden side af Jorden med et rejse- og arbejdsvisum, der gælder et helt år. Men tag ikke fejl, jeg glæder mig på hans vegne, og jeg er stolt over, at han tør tage af sted og bare ser, hvad der sker. Han har nemlig endnu ikke hverken noget sted at bo eller noget arbejde. Billetten er også en envejs-billet,” fortæller hun og siger, at det er vigtigt at sætte sine børn fri.
”Som forælder vil jeg jo altid elske dem, men det duer ikke, at jeg bygger mit liv op omkring mine børn. Det bliver for omklamrende for dem. Mit fundament skal være mig selv og mit eget liv,” slår Jette Torp fast.
Der er ellers flere, der har foreslået hende at flytte til København. Men skulle det ske en dag, bliver det ikke på grund af de to børn, der allerede bor der, men fordi det passer ind i Jette Torps eget liv. Ikke at hun kan se nogen grund til det i øjeblikket. Hun er for ikke så længe siden flyttet ind i en dejlig lejlighed centralt i Aarhus, hun har gode venner, og hendes mor bor stadig i Ry.
”Og nok er min mor frisk og rask, men hun nærmer sig de 80 år, og jeg føler det som en dejlig pligt at skulle passe lidt på hende,” siger Jette Torp, der til sommer skal på ferie med moderen. Fem dage til Norge, hvor de skal se både fjorde samt de to byer Bergen og Stavanger. Hun glæder sig meget – både til at se Norge og til at få denne ferie sammen med moderen.
Se verden – og kærligheden
I det hele taget er Jette Torp – her i starten af sine 50’ere – klar til at undersøge verden. Det handler om nysgerrigheden, nu bare på kloden og dens mennesker.
”For to år siden var jeg for første gang i New York, og det var fantastisk at gå på Broadway og se Frihedsgudinden og de andre seværdigheder, men det var især menneskene, der betog mig, og måske allermest den tone, som de havde fundet. For der bor de så sindssygt mange forskellige på så lidt plads – og så er de alligevel på en kollektiv måde blevet enige om, hvordan de skal bevæge sig ordentligt mellem hinanden uden at vade ind i de andre hele tiden,” siger hun.
Et andet sted på kloden, som har betaget Jette Torp, er Bali, som hun besøgte for fire-fem år siden, og hvis mennesker Jette Torp kalder smukke og fulde af humor, nysgerrighed og kærlighed – ikke mindst til deres børn.
For kærligheden er det, der bærer. Det er Jette Torp ikke i tvivl om, selvom hun ikke er praktiserende religiøs.
”Men blev jeg stillet over for spørgsmålet, om jeg var troende eller ikke-troende, så ville jeg svare troende. For der er et eller andet, der hænger sammen med noget større, og jeg kan også mærke det nu, hvor den yngste er i Australien, og jeg sender en tanke op om at holde lidt øje med ham og passe på ham,” siger hun.
Jette Torp spiller også mange kirkekoncerter og oplever kirkerummet og at spille i det som en særlig oplevelse.
”Jeg bliver altid grebet af ærbødighed, når jeg er i en kirke, og jeg spiller ikke hvad som helst dér. De sange, som jeg vælger, skal handle om livet og den sorg, den glæde, den passion og det savn, som der er forbundet med at være menneske,” siger hun.
Samler på fejlantagelser
For netop det at favne det medmenneskelige er sammen med varme, mildhed og forståelse klassiske egenskaber hos hende – men også med humor og evnen til at grine ad sig selv og egne antagelser. Især fejlantagelserne.
”Ja, faktisk så samler jeg på de der situationer, hvor jeg tager helt fejl. Som for eksempel forleden, da jeg var nede hos min lokale pizzamand, og hans søn også var der. ’Nå,’ sagde jeg, ’skal du så overtage pizzeriaet efter din far?’ ’Nej,’ svarede den unge mand med et smil – ’jeg læser jura på universitetet.’ SÅDAN. Så fik alle mine fordomme og fejlantagelser dén. Sådan noget er sundt, og jeg samler på det,” oplyser hun.
Men sundhed er også noget, som Jette Torp spiser.
”Jeg kan godt lide at lave mad, god mad, fed mad og sund mad – og jeg får ordentlig mad hver dag”, siger hun og fortæller, at hun for et par år siden havde det med at cykle 20 km med fuld fart på, så pulsen kunne komme op. Men det er hun kommet fra igen, og det med at løbe duer ikke, da hun har lidt bøvl med knæene.
”Men måske jeg skulle overveje at svømme. Der ligger en dejlig badeanstalt lige i nærheden af, hvor jeg bor, hvor man både kan svømme og nyde wellness og meget mere,” fortæller hun.
Kaffesøster med egen rister
Men uanset hvad det bliver til, så gør det godt med en kop kaffe bagefter. Og Jette Torp har noget helt særligt med kaffe, der gør hende til meget mere end en almindelig kaffesøster.
”Jeg har både en espressomaskine, en grinder og en rister, så jeg laver hver dag min helt egen kaffe med bønner fra hele verden,” fortæller hun og fortsætter:
”Jeg plejer også at sige, at jeg rister med ørerne. For bønnerne popper og knækker på en bestemt måde, og jeg kan høre, hvornår de skal tages ud. Og det skal gøres i tide. Får de for meget, bliver smagen nemlig bitter, men får de lidt, så folder bønnerne og smagen sig ikke ud.”
For som med alt andet i Jette Torps liv så går hun også på kaffeområdet med nysgerrigheden i behold og intentionen om at lære det at kende til bunds.
”Ja, og så pyt med, at jeg ikke kan finde ud af at lave den der latte-kunst – endnu i hvert fald. For jeg bliver jo nok ved med at prøve, hvis jeg kender mig selv ret,” griner hun til slut.
3 x 3
KAFFE
Du elsker jo kaffe, så:
1) Hvornår begyndte du at drikke kaffe – og hvem lærte dig det? Faktisk først da jeg var 30. Jeg var så træt af altid at skulle sige nej tak, jeg drikker ikke kaffe, hvorefter folk ofte fandt et gammelt Medova-tebrev og lavede mig en tarvelig kop te i stedet. At begynde at drikke kaffe var som at komme med i en meget stor klub.
2) Hvilken bønne/hvilke bønner foretrækker du – og hvorfor? De fleste Arabica-bønner eller Single Estates-bønner smager godt. Der kan være forskel i deres smagsnoter, men ofte har de både noter af nødder, chokolade og blomster. Jeg foretrækker p.t. en bønne med det eksotiske navn Uganda Bududa AA dyrket i, nå ja, Uganda.
3) Hvorhenne i Danmark har du fået den bedste kaffe – lavet af andre end dig selv altså? Hele afsættet til selv at begynde at lave god kaffe kom fra den kaffebar i Aarhus, der hed Siegfreds Kaffebar. Den findes desværre ikke mere. Så bedste kaffested for mig p.t. er Coffee Collective i København. De findes flere steder.
MUSIK
Musik er dit liv, så:
1) Hvilken dansk musiker beundrer du mest – og hvorfor? Jeg er meget vild med Tim Christensens sange. Jeg synes, de besidder en kvalitet næsten på linje med Beatles-sange. Desuden er han en fabelagtig sanger og guitarist.
2) Hvilken udenlandsk musiker beundrer du mest – og hvorfor? Sjovt nok falder min umiddelbare tanke også på en mandlig sanger, komponist og guitarist. John Mayer besidder ligesom Tim C. evnen til at skrive og arrangere musikken, så den ligesom bare ’logger’. Fine temaer snor sig sammen med gode tekster og gennemmusikalsk fremførelse, så det er en fryd for sjælen og øret.
3) Hvis du skulle have levet i en anden historisk tid – og lavet musik dér – hvilken skulle det så have været og hvorfor? Så ville jeg gerne have levet på Mozarts tid og kunne skrive symfonier. At kunne udtænke en symfoni for et stort orkester må være det vildeste at sætte i verden – rent musikalsk. Det består af SÅ mange roller filtret ind i hinanden, og tit er der også mange temperamenter i sådan en symfoni. Det er et helt stykke drama. Det gad jeg godt kunne skrive!
MIDT I LIVET
Når man er 52 år, er man midt i livet, så:
1) Hvad er det bedste ved at være midt i livet? Det bedste er, at man har bagagen fuld af erfaring og ikke skal bevise så meget mere. Jeg er mere loose med tingene, samtidig med at jeg står og går bedre på jorden.
2) Hvad er det værste ved at være midt i livet? Jeg synes egentlig ikke, der er noget værste. Det er i småtingsafdelingen og ikke noget, der flytter ved den altovervejende gode feeling, som jeg har af at være halvvejs.
3) Og hvad er det vigtigste at huske på, når man er midt i livet? Jeg tror, det er vigtigt ikke at resignere og ikke tænke, at tingene jo er, som de er, bare fordi de måske har været det de første 50 år. Det er aldrig for sent at sætte en ny eller en bare lidt anderledes kurs.
Læs også vores interview med Søs Fenger.
Søger du en alternativ behandler, så besøg vores site Behandlerguiden.dk