Ifølge den konventionelle måde at tænke på, er det at helbrede sygdom intet mindre end en krigshandling. Men den nyeste måde at tænke helbredelse på (som også tilfældigvis er den ældste måde) er ved at overveje, hvordan man forstærker, hvad der er godt, i stedet for at ødelægge, hvad der er skidt – altså et spørgsmål om forebyggelse frem for helbredelse.
Vi har alle naturlige mekanismer til konstant helbredelse i vores kroppe, og vi kan leve vores hverdag på en måde, der nærer disse mekanismer, hvilket er en vigtig del til at forebygge og komme sig efter sygdom.Nu er det ikke sådan, at konventionel medicin ikke har sin plads – især hvad kræft angår. Man kan ikke erstatte kemoterapi med broccoli, jogging og meditation, men det er klart, at disse tre ting ændrer den måde, som ens gener kontrollerer kroppen.
Helingsproceduren
Selv heling af et sår er ikke kun et spørgsmål om, at væv gror sammen igen. Så snart din hånd kommer til skade, går flere systemer i gang: Det størknede blod danner straks en fibrinklump for at stoppe blødningen. Kredsløbet og det kardiovaskulære system begynder at afgive hvide blodlegemer for at afværge bakterier og beskytte såret mod infektion, mens der også leveres celler, der kaldes fibroblaster, som danner collagen for at støtte i vævsreparationen. Og når stress sætter ind, omstilles den normale drift af kroppen – såsom inflammation, fordøjelse og eliminering – for at regulere kroppens ressourcer (f.eks. blodgennemstrømningen), så de kan kæmpe mod krisen. Så ikke alene sker heling hele tiden, det sker også i hele kroppen, hvilket er grunden til, at du kan gøre mere for at hjælpe helingen end blot at putte et plaster på såret.Forskning viser for eksempel, at god ernæring forkorter helingstiden og at moderat motion kan støtte cirkulation (som tilfører ilt og næringsstoffer og vasker toksiner ud).
Sindets magt over kroppen
Det blev engang betragtet som en radikal idé i vestlig medicin, men sindets magt over kroppen har vundet større respekt i løbet af de sidste par årtier takket være en voksende mængde neurologisk forskning og nye teknologier, såsom funktionelle MRI-scannere.Forskere har konstateret, at biokemikalier, der frigives fra hjernen under forskellige humørstemninger, påvirker, hvor godt kroppen reparerer sig selv. Negative følelser (såsom angst, frygt og ensomhed) har vist sig at udløse stresshormoner, som f.eks. cortisol og adrenalin, som hæmmer immunforsvaret, mens positive følelser (som lykke, kærlighed og ro) kan øge vores helbredende evne gennem ”feel good” neurotransmittere, som dopamin og oxytocin.Forskning viser, at dette ikke er det rene opspind. En undersøgelse fra Pittsburghs Carnegie Mellon University tyder på, at positive følelser kan hjælpe med at afværge en almindelig forkølelse. Da 334 volontører blev sat i karantæne og inficeret med en forkølelsesvirus, var de, der havde en tendens til at opleve positive følelser (følelse af velvære og ro), mere tilbøjelige til at modstå infektion og undgå at udvikle symptomer end de, der havde en tendens til depression, negativitet og angst. Forskning viser, at depression, som påvirker cortisol-niveauer, kan forværre resultater hos patienter med kræft og hjertesygdomme, mens ensomhed og social isolation har været forbundet med svækket immunforsvar, for højt blodtryk og hurtigere progression af Alzheimers sygdom. Og en ny undersøgelse fra University of Kentucky har fundet en sammenhæng mellem optimisme og en proces, der kaldes cellemedieret immunitet, som hjælper med at forhindre virusinfektioner.
Læs her hele artiklen her:
Søger du en alternativ behandler, så besøg vores site Behandlerguiden.dk
