Livet handler om at rejse sig igen
Vi kender skuespiller Anne Sofie Espersen fra både tv og teater, men også hendes eget liv er spændende og har indeholdt flere kriser, som hun alle er kommet igennem ved at arbejde bevidst med sig selv.
Af Dorte J. Thorsen
”Sårbarhed og humor er to sider af samme sag, fordi de har timingen som fællesnævner,” siger skuespiller Anne Sofie Espersen og forklarer:
”Et menneske uden timing er for mig et menneske uden modet til at være til stede i nuet. Det er også derfor, at mennesker, som ikke er åbne og sårbare, aldrig for alvor kan være sjove. Selvkontrollen spænder ben for timingen. Omvendt griner vi altid med – og bliver rørt af de mennesker, der tør vise os sig selv og deres sårbarhed. Åbne og sårbare sjæle rummer nemlig evnen til at lytte, og det er alfa og omega, når vi taler om timing.”
At komme igennem krisen
Selv tilstræber Anne Sofie altid at være ærlig og troværdig i det, som hun deler med sin omverden om sig selv, som når hun holder foredrag om den skyld og skam, som er en del af det at være menneske, og som hun kender indgående fra sit eget livs rejse.
En rejse, hvor hun mener, at det handler om at tage imod de hak i tuden, som tilværelsen giver – men også om at rejse sig, når man falder.
”Jeg har prøvet det flere gange, for eksempel da jeg blev skilt, og jeg tog både skyld og skam på mig,” siger Anne Sofie og fortæller, at der efter en krise er et stort mentalt arbejde, der skal gøres.
”Men der var som sagt ingen andre muligheder end at rejse sig igen. Jeg nægtede i hvert fald at give op, men insisterede på at tage makeup på og sætte blomster i vasen, også selvom jeg bag facaden ofte var ved at falde helt sammen,” slår hun fast.
Det var nemlig vigtigt for Anne Sofie ikke at vise – heller ikke for børnene – hvor svært det var for hende, og hvordan hun inderst inde følte, at alt gik i stumper og stykker.
Tilgive sig selv
”Men det handlede også om at tilgive mig selv, om at sige til mig selv: Det er ikke min skyld. Og netop de ord blev et slags mantra for mig, som jeg gentog igen og igen – og som jeg kun kan anbefale andre at bruge, når livet slår hårdt, og udefrakommende omstændigheder, som man ingen magt har over, vender op og ned på alt. For det kan ske for os alle sammen, at livet tager en uventet drejning – og vi har så let ved at tage skylden og skammen for det skete på os, men det er ikke altid vores eget ansvar. Så vi skal lære at sige fra, og her er et mantra godt at have, når man skal videre – og det skal man. For livet og verden er så skønne, at man skal turde leve for alvor igen,” siger hun.
Anne Sofie begyndte derfor også dagligt at sætte mål for sig selv. Små mål som for eksempel at i dag vil jeg finde et menneske, som jeg kan gøre rigtig glad.
”Og når jeg så ligger i min seng om aftenen, kan jeg se tilbage på det og sige, at ja, det gjorde jeg – og således skabte jeg langsomt, men sikkert en god bølge at komme videre på og blive skudt tilbage i verden på,” fortæller hun og fortsætter:
”Når man fokuserer på det gode, sker der også det, at de vibrationer, som sendes ud, kommer tifold tilbage. Så det handler om at tænde lys, finde og skabe de små glæder, for så bygger man sig selv og sit liv op igen i stedet for at isolere sig foran en skærm med Netflix og en bøtte Ben & Jerry’s.”
En anden metode, som Anne Sofie brugte, var at læse bøger – massevis af bøger, fordi andre menneskers ord og kognitive tanker er berigende og skaber nye tankemønstre inde i én selv.
For det drejer sig om at have en positiv tilgang, også når fundamentet brænder, og det kan være svært at komme ud, op og igennem. Vedholdenhed og disciplin er nemlig afgørende, når det kommer til de her små hjemmelavede ”life hacks”, og belønningen er, at du langsomt dag for dag sporer dig ind på en ny bane.
”Og ja, det er moderne at være vred, men jeg er så gammeldags, at jeg tror på det positive, på at vi bedst kan komme ud af ensomhedens mørkekammer ved at fremkalde billeder med lys og glæde. Ja, at vi ved at vælge lyset ikke kan lade være med selv at gå hen og rive døren op og gå ud i livet, for det handler om energier og balance,” slår Anne Sofie fast.
Promiskuøs tro
Anne Sofie beskriver også sig selv som meget spirituel og en, der tror på det alternative. Livet er en søgning, og alt er energier. Derfor er det altafgørende, hvad man tænker om andre og om sig selv, da de tanker og forestillinger former både ens verden og det, som man møder. Det handler derfor om at tro på den vej, som man vælger.
Selv er hun født og opvokset i Hirtshals i en familie, hvor hun og hendes søster blev døbt og konfirmeret, og man gik i kirke juleaften, men ellers spillede kirken og troen ingen større rolle i barndommen. Det vil sige: Der blev bedt Fadervor ved sengetid, hvad hun er glad for i dag.
”For ja, jeg er stadig medlem af folkekirken, men jeg er samtidig også promiskuøs, når det kommer til tro. Der er både noget kristendom, mindfulness og buddhisme i mig. Jeg har for eksempel et alter derhjemme, og jeg chanter ikke hver dag, men på dage hvor jeg har lyst. At chante sætter mig i en slags meditativ stemning, samtidig med at jeg sender positive og healende vibes ud i universet. Det kan være rettet omkring et bestemt chakra eller rettet mod bestemte personer eller begivenheder, jeg synes skal have lidt ekstra kærlighed,” siger Anne Sofie.
Fra tid til anden kommer hun også stadig i kirken, da kirkerummet er det eneste rum, hvor man kan opleve en ophøjet stemning, en storladenhed, som hendes store søn sagde, da han skulle konfirmeres.
Kirkerummet er således fantastisk til livets store glædesstunder som dåb, konfirmation og bryllup, men også velegnet til at rumme den død og sorg, som er et grundvilkår, som Anne Sofie møder med åben pande.
Døden
”Ja, når det kommer til døden – og livet efter døden, er jeg stadig søgende, og jeg håber inderligt, at der er noget bagefter. For døden er så endegyldig, men jeg håber som sagt, at den kun er en overgang til noget andet, og at det virkelige liv også er et helt andet, som livet her på Jorden er en slags manifestation af. For jeg tror, at vi mennesker er forbundet med hinanden, og at vi aldrig for alvor skal miste hinanden. Det er i hvert fald min drøm, også fordi jeg har svært ved at acceptere det grumme i døden som den absolutte slutning på det hele,” siger Anne Sofie og fortæller, at hun i 2011 mistede sin far.
”Han var hele familiens samlingspunkt og magnet og ham, som jeg ringede til hver dag. Han var vores anker, sjov, vellidt og klog, og mor og os piger kredsede om ham. Jeg kan se nu, at vi hver især har fået vores del af ham, jeg det moralske kompas og fliden. Men at miste ham var en enorm sorg og et stort tab, og jeg måtte også her ty til litteraturen og især til en bog af Kristian Ditlev Jensen, hvor han taler med retsmediciner Jørgen Lange Thomsen om døden, og om hvad der sker med kroppen. Den hedder ”Hvorfor må vi ikke tale om døden?”, og her kunne jeg læse om min fars kræftsygdom, om hvad cellerne gjorde og alt det andet. Det var en bog, der gjorde døden meget konkret, og jeg så derfor også døden i øjnene – og det var så frigørende,” siger Anne Sofie og kommer med en opfordring.
”Ja, jeg ville ønske, at vi alle ville tale så ligeud og åbent om både døden og om de mercy-shots, der bliver praktiseret på de danske hospitaler. For nok har vi ikke aktiv dødshjælp – men i virkeligheden sker det jo, når man som med min far bliver enige om, at han ikke skal lide mere,” siger hun.
At give lidende og døende mennesker så meget smertestillende medicin, at de i realiteten ikke overlever det, er også efter Anne Sofies mening det rigtige og det mest barmhjertige. For hvad glæde findes der i, at et menneske ligger og lider, som hun pointerer det.
Teater og film
Professionelt tænker Anne Sofie også på måske en dag at lave noget teater om døden a la forestillingen RaDIUM om Marie Curie, som hun lavede sammen med skuespiller Lotte Andersen. For normalt bruger man altid troen til at beskrive døden – og til at skabe trøst, men hvorfor ikke bruge videnskaben og teatret? Anne Sofie har i hvert fald en mappe, hun gemmer ting i med henblik på denne forestilling.
Planer, drømme og visioner har hun nemlig mange af, og hun vil det hele, både film, tv-serie, teater, foredrag, læse bøger ind, indtale tegnefilm og alt det andet.
”Det er også det, som driver butikken, og selvom jeg er afklaret omkring, at jeg nok aldrig får den der store hovedrolle, så kan jeg stadig godt drømme om det,” siger hun og fortæller, at hun godt ved, at det er naivt i hendes branche, men hun kan godt drømme om fast engagement i nogle år ved et teater i stedet for hele tiden at skulle slås.
Men der skrives ikke historier til kvinder over 40 – heller ikke i vor tid, som hun slår fast.
Til februar skal hun så spille med i stykket Jeg er sgu min egen på Nørrebro Teater. Det er en forestilling om at finde sig selv. Oprindeligt handlede det om at finde en mand, men i den nye version går det på at finde sig selv, at være en ung emanciperet kvinde, der spejler sig i de mennesker og de hændelser, som hun møder.
Det har Anne Sofie også gjort på flere måder gennem livet, og det har ikke altid været positivt.
Føle sig udenfor
”Jeg blev drillet og mobbet og sparket og slået og tævet i skolen, og det var så forfærdeligt og på mange måder et forløb, der mindede om det, som Elin oplever i Niels Malmros’ film Kundskabens træ. Men så i 7. klasse skiftede jeg skole, og der endte jeg i den gruppe af piger, som var de populære. Men samtidig med det overså jeg de andre piger, som var udenfor – og dem, som havde det, ligesom jeg havde haft det før. Det skal jeg stadig lære at tilgive mig selv,” siger hun og fortæller, at man som mobbet altid bærer rundt på noget indeni.
Det er en usikkerhed – som uanset hvor mange sejre og triumfer man har – altid er der, og som kan vise sig på mange måder.
”Hos mig viser det sig ved, at jeg kan være bange for at miste mig selv. Jeg kan nogle gange skulle kæmpe meget for at holde fast i min indre kerne og det selvværd, som jeg har. Jeg oplever det sjældent, når jeg er sammen med familie og venner, men når jeg er til noget med de andre i min egen branche, kan jeg godt føle mig udenfor og blive usikker – og bare have lyst til at løbe hjem og krybe sammen,” fortæller Anne Sofie og tilføjer:
”Men samtidig ved jeg ikke noget bedre, end når jeg er på scenen eller med i en produktion, og alt bare kører, og alle ved, hvor vi har hinanden, og hvem der skal gøre og sige hvad hvornår. Så går alt op i en højere enhed.”
Igen handler det om energier – og om at være forbundne. For Anne Sofie mener nemlig, at vi hænger sammen i edderkoppespind med hinanden i grupper, og at vi inkarnerer med de samme igen og igen bare i andre sammenhænge, andre konstellationer.
Reinkarnation og sundhed
”Min søster og jeg har for eksempel haft den samme oplevelse på Concordepladsen i Paris. Ikke at vi var der sammen, men noget tid efter, at vi hver for sig havde besøgt Paris, sad vi og talte om Paris, og så sagde den ene af os: Da jeg stod på Place de la Concorde, fik jeg sådan en klar følelse af at have været her før under revolutionen – jeg kunne mærke det og lugte det. Og den anden havde haft præcis den samme følelse af at stå der iført en kjole i menneskemængden, mens de adelige røg under guillotinen,” fortæller hun.
Anne Sofie spiser også som de parisiske kvinder, der lever efter mottoet ”Alt kan spises, man skal bare nøjes med lidt”.
”Godt nok lever jeg for det meste sundt og fornuftigt, men ikke dogmatisk, og der er ikke noget, som jeg afstår fra. Jeg lever snarere efter min egen version af 5-2-kuren, 5 dage hvor jeg æder og æder og ælder – også gerne en hel bøtte is, hvad jeg kan sige uden at blinke – men så kommer to dage, hvor jeg måske kun spiser lidt salat,” siger hun og fortæller, at hun er en forfængelig person, hvor udseendet betyder noget – også i forhold til karrieren.
Men motion skal der også være plads til – igen efter lystprincippet.
”Jeg løber, som jeg føler for det. Det vil sige, at det i nogle perioder er meget, andre én gang om ugen. Men derudover laver jeg sådan en slags hjemmestrikket prison cell-rutine, som er øvelser, der kommer kroppen rundt, samtidig med at de er meget lidt pladskrævende. Så det er en god omgang træning hjemme – også for at modvirke Newtons love,” slutter hun med et stort smil.
Læs også vores interview med Laura Drasbæk
Interesserer du dig for alternativ behandling, så besøg vores søster-site www.behandlerguiden.dk, hvor du kan læse artikler om alternativ behandling, portrætter af behandlere og naturligvis finde en behandler, hvis man har behov for det.
