I tv og aviser bombarderes vi hver dag med konflikter. De findes både i den nære og den fjerne verden. Gennem mediation får man et redskab til at mægle i konflikter og bruges både inden for det private erhvervsliv og i det offentlige system.
En konflikt opstår, når bare den ene part tror, at det den ønsker, ikke kan forenes med det den anden ønsker. Hvad enten det drejer sig om to sandkassebørn, der er uenige om retten til en plastikskovl eller store nationer, der strides om rettigheden til land eller jordens forekomster, er der tale om en konflikt, hvis bare den ene af parterne mener, at der er en konflikt.
Jeg har ret – du er dum!
Alle ser vi en situation med vore egne øjne, vurderer den ud fra vores eget erfaringsgrundlag. Vi har forskellige værdier i tilværelsen og kun vi selv, tror vi, ved hvad der er bedst for os.
Mediations-processen tager fat på den underliggende – og oftest egentlige – konflikt
I en konflikt, der er gået i hårdknude, er vores verden meget begrænset. Den positiv og konstruktive kommunikation er væk. Hvem skal tage det første skridt til mægling. Hver part mener jo at have ret, så det er i hvert fald ikke en selv. Tilværelsen bliver som på en ø i et hav fyldt med hajer og andre slemme rovfisk. Du skal forsvare dig hele tiden mod angreb og inden længe starter mudderkastningen. Selve sagen er næsten glemt og det bliver mere et opgør på følelser mellem mennesker. Og så bliver det rigtigt svært.
Min model af virkeligheden
Mediations-metoden er en konfliktløsningsmodel, der bygger på nogle ganske enkle principper om, at konflikter løses bedst ved at lade de involverede mennesker tage ansvar for konflikten selv. Altså at ansvaret for ens liv, er ens eget! Samtidig bygger modellen på, at det vi opfatter som værende virkelighed, ikke altid er virkeligheden, men blot vores egen opfattelse.
Den traditionelle retssag
Mediations-metoden bliver nu også anvendt i de tungere konflikter. Blandt klienter, advokater, dommere og andre jurister er det efterhånden blevet den gængse opfattelse, at konflikter ikke altid løses bedst ved at overgive ansvaret for konflikten over på en 3. person, og få dyre advokater til at bekrige hinanden og nedgøre hinandens klienter i et retslokale.
At man har forskellige opfattelser af konflikten, er ikke ensbetydende med, at der ikke findes en løsning, begge parter kan stå inde for.
Omkostningerne er ofte uforholdsvis store under en traditionel advokatbehandling og her tænkes ikke kun på de økonomiske omkostninger. Retssager kan være uhyre langtrukne (en sagsbehandlingstid på 3 – 4 år er ikke ualmindelig) og kan være psykisk meget belastende for de involverede, både under den tid sagen står på, men også efter sagen er blevet (juridisk) afsluttet.
Parterne er aktive
I mediation lægges der nemlig vægt på, at parterne selv aktivt deltager i den proces, hvormed løsningen skal tilvejebringes. Under hele forløbet vejledes og opmuntres parterne af en upartisk mægler (også kaldet mediator), der samtidig sikrer sig, at de bagom liggende temaer og følelsesmæssige aspekter af konflikten ikke overses, samt at begge parter får mulighed for at fortælle deres udlægning af, hvorfor konflikten er opstået.
Et meget vigtigt element er yderligere, at hele processen er frivillig og at begge parter kan træde ud af mediationsprocessen på et hvilket som helst tidspunkt. Resultatet er en løsning, der ikke er baseret på, hvad der juridisk set er mest korrekt, men hvad parterne selv kan nå til enighed om!
Der, hvor mediation for alvor bliver relevant, er når forhandlingerne mellem 2 parter er brudt sammen, og møder/samtaler ikke fører nogen vegne. Når en konflikt optrappes og følelserne kommer i kog, er det nemt at miste kontakt med sine egentlige ønsker og behov, og der er ofte i en sådan situation, at parterne henvender sig til en mægler.
Alt med måde
Som Gandhi engang har sagt:” Det handler om at omdanne en konflikt. Hverken lade den eksplodere i vold eller undertrykke den.” Enhver handling såvel som undladelse afsætter et mærke ikke kun på parterne selv, men også på omverdenen. Man må sige det faktisk er både forhåbningsfuldt og betryggende at se, nogle så enkle principper og livssyn nu for alvor er ved at finde vej ind i vores konfliktløsninger.
EN MEDIATION
Mediation kan være en proces opdelt i fem faser:
Fase 1: Fri fortælling
Fase 2: Behovsformulering
Fase 3: Brainstorming på løsningsmuligheder
Fase 4: Forhandling om løsning
Fase 5: Handlingsplan
Mediatoren er hverken dommer eller advokat, men en upartisk tredie person, der hjælper parterne ved at styre processen, der har til formål at skabe enighed om en fælles løsning. Ved at bruge en konfliktløsningsmetode, bliver der skabt en reel mulighed for, at begge parter kommer ud af konflikten som vindere.
Mediations-metoden bygger på nogle helt enkle principper:
- Parterne opfordres til selv at tage ansvar for løsningsprocessen af konflikten
- Konflikten løses bedst, når det egentlige problem er kommet på bordet og delt med hinanden
- Løsning på konflikter findes langt lettere, når begge parter har haft mulighed for at give udtryk for sine følelser i forbindelse med konflikten
- At man har forskellige opfattelser af konflikten, er ikke ensbetydende med, at der ikke findes en løsning, begge parter kan stå inde for
- Konflikten ledes af en mediator, der er trænet i mediation/konfliktløsning og som har erfaring med at vejlede mennesker, der er befinder sig i en konflikt-intens situation
- Parterne kommer ud af konflikten som et integreret menneske – begge parter er vindere
- Mediationsprocessen er frivillig og begge parter kan træde ud af forløbet, på et hvilket som helst tidspunkt
- Mediation som konfliktløsningsredskab sparer parterne for unødigt spild af ressourcer – både menneskelige, tidsmæssige og økonomiske
