Kender du det? Du er til fest og står lidt tilbagetrukket med en drink i hånden. Flere og flere mennesker kommer ind af døren. Det lader til at mange allerede kender hinanden, for snakken går i hvert fald lystigt. Du bliver lidt nervøs, for du vil nødig ligne en, der ikke er værd at tale med.
En pige træder ind ad døren. Stort smil, rank i ryggen, afslappet. Hun ser drinksene, spørger en fyr i en af smågrupperne:
”Er det her man må forsyne sig med de gode varer?” ”Ja, det tror jeg. Vi har i hvert fald allerede været der”. Let latter og et glimt i øjet. Pigen vender sig mod værtinden, roser hende for den flotte oppyntning og spørger til garderoben. Flere står i stuen alene – som dig. Pigen kommer tilbage fra garderoben og går hen mod dig med sit glas. Hun er lige på: ”Jeg hedder Katrine. Hvem er du?”
Festen er begyndt! Saved by the bell. Eller måske rettere: saved by Katrine, denne fremmede, der gjorde sin entré i smalltalkens navn og samtidig hjalp dig i gang med festen.
Fra smalltalk til ”bigtalk”
Katrine kastede sig ud i smalltalk. Overfladisk ville nogen sige. Andre vil sige helt grundlæggende for social kontakt.
Måske ender denne småsnak her, efter ganske få ordudvekslinger, men initiativet er taget. Med dette viser Katrine interesse for de mennesker, hun er omgivet af, og den respons hun får, viser, at begge parter faktisk ser og hører hinanden. Aftenen er indledt med smalltalk, og smalltalk viser sig ofte at føre til ”bigtalk”, nemlig samtaler med fagligt eller personligt indhold.
Mange opfatter smalltalk som ligegyldig, fordi de ikke kan se, hvilken funktion smalltalk har. Smalltalk er vigtig, fordi det er her vi ”snuser hinanden an”. Vi finder ud af, hvilket menneske vi står overfor, vi skaber kontakt og tillid.
Smalltalk på arbejdet
I arbejdslivet har det betydning for arbejdsmiljøet, ting-ene glider lettere, når folk har tillid til hinanden. Risikoen for stress mindskes, når folk har det rart sammen, når man føler nogen interesserer sig for en. Når mennesker er glade og trives, hvor de er, er de mere produktive, og dermed har denne småsnak også bundlinjeeffekt.
Indhold betyder lidt – relation alt
Lad os se lidt nærmere på fænomenet ’smalltalk’: Når Katrine gør sin entré med smil og afslappet kropsholdning, viser hun allerede, at hun har lyst til at være en del af det fællesskab, hun træder ind i. Når hun spørger den fremmede fyr i gruppen til drinksene, er det et udtryk for mere og andet end et ønske om afklaring af bar-
situationen. Det er nemlig ikke indholdet i det sagte, der har betydning, men derimod den relation der skabes, når Katrine tager initiativ til smalltalk.
Smalltalk kræver mod
Katrine tager i dette eksempel initiativet tre gange i rap. Og oven i købet overfor fremmede. Det kræver overskud og mod. Undersøgelser har vist, at det at tage kontakt til en fremmed rangerer lige efter det at tale for en forsamling som noget, der virker mest afskrækkende på folk. Angsten for at blive afvist er stor for de fleste. Omvendt er den, der starter samtalen, ”helten”, der redder den anden, som måske også står alene og ikke tør tage teten op. Smalltalk er en relativ ufarlig forbindelse, hvor man ikke investerer så meget af sig selv. At blive afvist på en kommentar om vejret gør ikke så ondt, som at blive afvist på noget der virkelig betyder noget for en. Så start selv her!
Læs hele artiklen her: Smalltalk
