Styrk din viljestyrke, så du ikke føler dig overvældet af for mange mål. Lær en trin-for-trin tilgang til at føle dig mere motiveret og nå dine mål.
Sommetider er viljestyrke meget ligesom fjernbetjeningen til tv´et – svær at finde, når du har mest brug for den. Uanset om du forsøger at tabe dig, stoppe med at ryge, dyrke motion regelmæssigt, få en forfremmelse eller komme af med din gæld, så vil det at have en god viljestyrke være en vigtig del af at ændre enhver adfærd.
Vi ved alle, at droppe den dårlige vane, og erstatte den med en ny og sund, kan være meget svært, men vedholdenhed betaler sig. Forskere fra University of Washington fandt i en undersøgelse ud af, at af de personer, der havde afgivet et nytårsløfte, var der efter to måneder kun 63 %, der stadig holdt løftet. Det er ikke nemt, men der er måder, hvorpå du kan øge din viljestyrke og nå dine mål.
1. Én ting af gangen
Forsøg ikke at få styr på dine finanser, blive forfremmet og tabe dig, alt sammen på samme dag. Få lavet et klart, konkret mål og formuler en realistisk strategi for at opnå det. Ekstra viljestyrke kræver nogle gange
ekstra energi, så du skal ikke spænde buen for hårdt. Fokuser på ét mål ad gangen.
2. Start langsomt
Momentum opbygges gradvist, og uanset hvad dit mål er, skal du ikke forvente, at du når det hen over natten. Virkelig succes tager tid. Hvis du forsøger at skære ned på mængden af kaffe, som du indtager, skal du starte med at erstatte formiddagens kop med et glas vand, i stedet for at love aldrig mere at drikke kaffe. Lykønsk dig selv med de små resultater, der vil bane vejen for større. Disse succesoplevelser hjælper din viljestyrke med at vokse.
3. Støttende netværk
Styrk din viljestyrke ved at få hjælp fra et netværk. Spørg venner, familie eller kolleger om assistance, og fortæl dem præcist hvordan, de kan hjælpe. Hvis din økonomi er løbet løbsk, for eksempel, så lad dine venner vide, at du skærer ned på dine udgifter. Foreslå at i holder et sammenskudsgilde i stedet for at tage på en dyr restaurant. Find en støttegruppe eller organisation, som relaterer sig til dit mål og deltag i deres møder. Du kan få værdifuld rådgivning, forståelse og information – som vil øge dit engagement og viljestyrke.
4. Skift dit miljø
Hvis det er muligt, så skift miljø for at reducere fristelsen eller opmuntre til en positiv adfærd. Ønsker du at komme i form? Hav et ekstra sæt træningstøj på dit kontor, som en påmindelse om at stoppe ved fitnesscentret på vej hjem. Rygestop? Undgå steder, hvor du har mulighed for at ryge.
5. Mere end viljestyrke
Nogle gange kræver det at ændre sin adfærd mere end viljestyrke. Hvis du kæmper med afhængighed eller ønsker at lave en betydelig livsstil ændring, så søg vejledning og støtte fra professionelle. En ekspert kan være i stand til at yde intensiv støtte og opfølgning eller ordinere medicin til at reducere fysiske symptomer. For eksempel lykkes det kun 5 procent at stoppe med at ryge ved egen hjælp, mens dette tal stiger til 30 procent, når folk søger både medicinsk behandling og rådgivning.
Bliv også inspireret af vores artikel: Energi Behandlingsformer.
Læs også artiklen Slip de dårlige vaner med hypnose på Behandlerguiden.dk