Vi sætter tit lighedstegn mellem at undvære og at faste, men faste handler i virkeligheden langt mere om at modtage. For ved at sige nej til det, som vi til hverdag får meget af, kan vi i fasten modtage mere af det, som vi kun får lidt af, men ofte har brug for.
Mange forbinder det at faste med afsavn og fravalg, ja, måske endda med selvvalgt lidelse. Men faste i dag handler om at få og om at skabe fokus på det, som giver os balance og glæde. Faste i dag kan også lige så godt være at sige nej til tv, sociale medier og andet, som fylder godt op i hverdagen, som det kan være at droppe kød, sukker og alkohol i en periode. Detox og udrensning er også en del af den måde, som vi går ind til en moderne faste på.
Sådan faster vi – to danske kvinder fortæller
Mød her to danske kvinder, der faster – den ene fysisk og den anden digitalt. Fælles for dem er, at fasten giver dem en større ro og en dybere glæde. Samt at de bruger
fasten aktivt til at gøre deres liv bedre.
Astrid: Faste er for mig at lytte indad
Siden hun var 18 år, har Astrid, der i dag er i 40’erne og selvstændig, fastet én gang om året. Eneste undtagelse var, mens børnene var helt små.
”Og jeg elsker det. Ja, jeg bliver høj af at faste, og jeg får nogle af mine bedste idéer under en faste. Det er samtidig også en måde at drage selvomsorg på.
Jeg lukker af for verden og rejser ind i mig selv. Hver morgen under en faste skriver jeg for eksempel mine drømme ned,” siger hun og fortæller, at hun normalt er meget udadvendt i sit arbejde, så det at trække sig helt ind i sig selv er både godt og nødvendigt. Ja, det er en årlig medicin for sindet.
Helt konkret varer hendes faste i ti dage. Det er en saftfaste, hvor Astrid får frugtsaft til frokost og grøntsagssaft til aftensmad, som hun står og presser hver gang, så den er helt frisk. Dagen igennem drikker hun masser af vand med friskpresset citron samt urtete, og så tager hun B+-vitaminer, som man ellers let kan komme til at mangle.
Hver morgen laver Astrid også yoga. ”Det er noget, som jeg ikke får gjort til daglig. Men fordi tempoet er sat ned under fasten, og jeg har trukket stikket ud, kan jeg
prioritere mig selv og min krop, og så får jeg det gjort. Jeg tænker, at jeg får frigjort en masse spændinger – også psykiske, som har sat sig alle mulige steder i kroppen,” fortæller hun.
I fasteperioden går Astrid også en lang tur hver dag i naturen, og hun skriver fastedagbog.
”Det har jeg normalt heller ikke tid til, men under en faste skriver jeg løs og får på den måde også en indre udrensning. For alt muligt kommer jo op, og jeg bliver på alle måder mere sensitiv. Som sagt tidligere så skriver jeg også mine drømme ned, og der er altid noget at skrive om, for jeg drømmer meget voldsomt under en faste,” siger hun.
Men selvom fasten giver Astrid så meget, så er alt ikke bare godt. Dels er der indimellem en lækkersult, som skal overvindes, og dels har Astrid flere gange oplevet, hvordan det har provokeret folk, at hun faster – og så har hun skullet forsvare sin faste, selvom den i sagens natur udelukkende
angår hende selv.
”Så ja, det negative ved fasten er, at jeg i fasteperioden ikke kan deltage i sociale ting. Det er mange dage at trække ud af kalenderen, nemlig hele 16 dage. For nok varer fasten i ti dage, men så er der tre dage før, hvor jeg trapper ned og spiser letfordøjelig mad, og tre dage efter, hvor jeg langsomt bygger fordøjelsen op igen. Men det tager jeg med, for det at faste er for mig som at øve mig på det instrument, der handler om at lytte indad,” slutter Astrid.
Læs hele temaet her:
