Sociale relationer kan hjælpe dig med at holde dig sundere og gladere gennem hele livet.
At bevare venskaber, nye som gamle, er en væsentlig del af din følelsesmæssige velvære, men det er også vigtigt for din fortsatte fysiske sundhed, når du bliver
gammel. Når venner glider ud af dit liv, flytter længere væk, eller dør, er du mere tilbøjelige til at opleve ensomhed og depression i de senere år i livet. Og isolationen betyder en øget risiko for alvorlige helbredsmæssige problemer, som forhøjet blodtryk og død pga. af et hjerteslag eller hjertesygdomme. Det betyder dog ikke, at alle, der er ensomme, får sundhedsmæssige problemer, når de bliver ældre. Det placerer dem bare i en gruppe med højere risiko.
Forsker fandt også forhøjede niveauer af adrenalin, kæmp eller-flygt-hormonet, i de ensomme mennesker, som de studerede. Jo længere du lever, des flere stressende oplevelser får du nødvendigvis, og selvom det ikke er alle, der oplever tab, som vil føle sig ensomme, kan ensomheden hos dem, der gør, føre til problemer som depression. Og det kan så bidrage til forhøjet blodtryk og høje kortisol-niveauer, når stresshormonerne kommer ud af balance. Så jo ældre vi bliver, jo vigtigere bliver det at have gode venner.
Venskabets nye tendenser
Vi lever i et samfund, hvor vi bliver mere selvstændige og mere fokuserede på, hvor mange “likes” vores indlæg får på Facebook eller hvor mange virtuelle venner vi har, end at drikke kaffe og tale med en ven. Men venskab er mere end en simpel “like” på et socialt netværk.
Det ser ud til, at venskab er blevet mere flygtigt, lettere at finde og fortryde. Hvis jeg ikke kan lide nogen, eller hvis de pludselig forstyrrer mig, blokkerer jeg dem på Facebook eller Snapchat og glemmer det. Vi har en tendens til at have færre livslange venner, men snarere forbindelser omkring et bestemt emne eller en aktivitet (arbejde, sport …). Faktisk beholder vi meget få sande venner, den slags lavet af kød og blod.
Mænd i særdeleshed har en tendens til at lade deres ægtefæller opfylde deres sociale behov. Så hvis den socialt aktive ægtefælle altid tager initiativet, og hun så dør, betyder det en stejl indlæringskurve for den ægtefælle, der så må starte helt fra bunden. Det virker som om, at jo ældre man bliver, des mindre ønsker man at bruge en masse energi på andet end positive relationer, og folk bliver mere selektive i deres valg af venner, efterhånden
Sådan gør man venskaber til en prioritet
Hvis du leder efter måder at blive venner med nye mennesker på, eller endda at genoplive nogle gamle relationer på, så er her nogle tips til, hvordan du kommer i gang:
Gør en indsats
Du er nødt til at tage nogle initiativer og ikke overlade alt til andre. Og mens det er godt at opsøge nye bekendtskaber, er det også vigtigt at holde kontakten med dine
almindelige venner, måske med en ugentlig telefonsamtale eller en frokost.
Prøv at genoprette forbindelsen
Du kan også sagtens huske personer, som du engang har holdt af, og som du nu har mistet kontakten med. Spørg til dem gennem fælles venner. Brug internettets lange arm og sociale netværkssider til at forsøge at finde skolekammerater eller arbejdskolleger fra din fortid.
Tag det roligt
Der er ingen grund til at være alt for forhastet. Det er nok bedre at glide stille og roligt ind i venskaber, end at forsøge at blive venner med den første person, du møder. En smule ”kend-hinanden”-tid vil vise dig, om den anden person vil være kompatibel og troværdig i det lange løb.
Vær realistisk
Prøv at holde dine forventninger fast fokuseret på det, du kan bringe ind i et nyt venskab. Det betyder, at du skal kræve mere af dig selv end af den anden person.
Bare gør det
Det kan være, du må være vedholdende, når du forsøger at danne venskaber, så mist ikke modet. Og prøv ikke at gå alt for meget op i dine egne forventninger til, hvor svært eller let det skal være at få en ny ven.
Læs også vores artikel 10 hemmeligheder bag et lykkeligt parforhold.
Interesserer du dig for alternativ behandling, så besøg vores søster-site www.behandlerguiden.dk, hvor du kan læse artikler om alternativ behandling, portrætter af behandlere og naturligvis finde en behandler, hvis man har behov for det.