Karismaens 8 kvaliteter – og hvordan man får dem
Karisma: Overbevisende tiltrækningskraft eller charme, som kan inspirere andre til hengivenhed
Karisma, den særlige kraft eller udstråling, der opleves at udgå fra visse dragende personer, og som gør, at de formår at samle og lede større menneskegrupper alene ved deres personligheds emotionelle appel og overbevisende styrke.
Hvad gør en person karismatisk? Er det noget, man er født med, eller kan det læres? De fleste mennesker vil nok svare, at enten har du det, eller også har du det ikke.
Men sandheden er nok langt mere kompliceret end det. Jeg ser karisma som en særlig samling af personlige træk, som vi kan vælge at give næring i os selv.
Jeg tror også, at nogle mennesker allerede har det, der grundlæggende skaber karisma, men de ved det blot ikke. Og mange af de personer er dem, som du mindst ville forvente havde de rette karaktertræk. For en væsentlig del af karisma er, at du er nødt til at eje det.
Karismaens 8 grundlæggende kvaliteter
- Integritet og ægthed – Dette indebærer at være dit sande jeg og have det godt med det. Når du kender dig selv, tillader det også andre at kende dig. Når du er forståelig og synlig for andre (det er tydeligt, at du ikke skjuler noget), ved folk, at de kan regne med dig, på grund af hvem du er. Folk føler sig forbundet til dig næsten automatisk. De er tiltrukket af dig.
- Forståelse og reaktion på følelser – Når det kommer til interpersonelle relationer, er følelser magt. Når du ejer dine egne følelser og arbejder med dem, er du straks kvalificeret. Når du forstår, hvad andre føler, og reagerer på det; ved at validere, forstå, vise omsorg eller udfordre, trækker du naturligt disse mennesker ind omkring dig.
- Positiv energi – Din energi er smitsom. Den breder sig til andre og stimulerer og giver andre energi.
- Entusiasme – Entusiasme giver dig og andre mere energi. Det motiverer og bemyndiger folk. Folk er naturligt tiltrukket af dem, der er begejstrede.
- Fejlbarlighed og ansvarlighed – Samfundsvidenskabelig forskning har vist, at en taler eller leder, der begår en fejl, som for eksempel at falde over en ledning, straks er mere værdsat af publikum. Alle kan lide, at deres ledere kan være fejlbarlige. At eje dine fejl og vise, at du er OK med din egen menneskelighed, er elskeligt og forbindende. At forsøge at se ud, som om du ved alt eller aldrig laver fejl, er ikke.
- Smil – Smil indeholder en stor styrke, men kun når det er ægte; og kun når det passer til situationen. Hvis du altid er smilende, vil folk ikke knytte sig til dig, og hvis du aldrig smiler, vil folk ikke kunne lide dig. Så smil, når du føler det, og dine smil vil styrke dig.
- At være til stede i nuet – Bevidsthed er styrke. Folk kan føle det, når de, eller en oplevelse som de deler med dig, har din udelte opmærksomhed. Det er et uudtalt budskab til dem om, at de betyder noget. Og det kan alle lide. Folk kan også fornemme uopmærksomhed, og det får dem til at føle sig mindre vigtige og mindre forbundet.
- Selvtillid – Du kan have alle de ovennævnte kvaliteter, men de vil forblive skjult, medmindre du ejer dem og fremviser dem med selvtillid. Dette er den sidste afgørende kvalitet for den virkelig karismatiske.
De 4 bedste citater om karisma
- Hvordan kan du få karisma? Koncentrer dig mere om at få andre til at synes godt om sig selv end om at få dem til at synes om dig. – Dan Reiland
- Karisma er det sjove navn, der er givet til evnen at give folk din fulde opmærksomhed. –Robert Brault
- Det afgørende element i personlig magnetisme er en fortærende oprigtighed – en overvældende tro på vigtigheden af det arbejde, som man har at gøre. – Bruce Barton
- Karisma er en overførsel af begejstring. – Ralph Archbold
Verden er fuld af vidunderlige mennesker, der lytter, bekymrer sig for og er givende over for andre. Personer, der smiler, står ved deres egne fejltagelser og stille og roligt inspirerer andre. Mennesker med klare lys, der skinner i dem, men som mangler selvtilliden til at tillade andre at se det.
Hvis en lille stemme inden i dig siger: ”Det kan være mig,” så beder jeg dig om at lytte til stemmen og tro på dig selv.
Ej dine kvaliteter og byg på dem, stol på dig selv, og hold op med at skjule dit lys. For verden har brug for flere mennesker som dig. Vi har brug for dit lys.
Læs også vores artikel: 22 veje til at elske dig selv mere.
Søger du en alternativ behandler, så besøg vores site: Behandlerguiden.dk