Med hjemmearbejdsplads og lange perioder bag et skrivebord eller ved køkkenbordet, er det ikke underligt, at rygsmerter er blevet en fast del af hverdagen. Men ved blot at lave et par yogaøvelser, eller tage lidt tid til et par strækøvelser i din dagligdag, kan du hurtigt løsne ryggen op og få bugt med smerterne.
De fysiske fordele ved yoga er mange, og særligt som et redskab til bekæmpelse af rygsmerter, hvilket er blevet mere og mere populært. Yoga kan strække og styrke musklerne, så man kan forebygge og lindre rygsmerter og spændinger og kan spille en vedvarende rolle i vedligeholdelse af ryggen. Visse yogastilarter kan også afhjælpe rygproblemer på andre måder ved at ændre følelser, øge positiv tænkning og skabe dybe oplevelser af fred og stilhed. Måske er det fordi yoga har potentiale til at virke så holistisk, at det kan være så stor en hjælp i behandlingen af rygsmerter.
Forbedret kropsbevidsthed
Yoga giver en følelse af afslapning og forøger den enkeltes bevidsthed om, hvordan vedkommende sidder, står og går. Vejrtrækningen, der er en del af yoga, gør folk mere bevidste om deres krop, og på hvordan de bevæger sig, hvilket kan hjælpe på deres rygproblemer. Nogle former for yoga er særlig effektiv til at forøge kropsbevidstheden og til at give folk forståelse for de begrænsninger, deres krop har, og tilskynde dem til at have en god kropsholdning.
Forebyggelse og helbredelse af rygmuskler
Yoga eksperter siger ofte, at yoga helbreder ømme og skadede rygmuskler, hvilket reducerer restitutionstid, forhindrer tilbagevendende skader og reducere risikoen for handicap. Yoga kan også være forebyggende, hvilket er afgørende, når vi bruger så meget tid siddende i stillinger, der komprimerer rygsøjlen. Personer, der regelmæssigt dyrker yoga, forbedrer kropsholdningen og kropsmekanismen og holder rygsøjlen i en ordentlig balance ved at afbalancere de under- og overudviklede muskler i kroppen (især posturale muskler). I modsætning til mange andre former for motion, hjælper yoga med at strække og styrke begge sider af kroppen ligeligt.
Når man overvejer yoga til behandling af rygsmerter, er det vigtigt at bemærke, at nogle af de mere anstrengende og hurtigere former for yoga muligvis ikke er særligt velegnede.
Læs hele artiklen: Yoga kan lindre dine rygsmerter
‘
Læs også vores artikel: 7 nemme yogaøvelser for begyndere